Historier fra hverdagen

Thai-rampen

ferie 02 feb 2018

I Thailand er der mange dejlige ting at skrive hjem om, men deres evne til at indtænke kørestole i byplanlægningen er ikke som man kender den fra lille Danmark.

På en ferie i Bangkok skulle vi se thaiboksning - hvilket ikke var noget problem, men trapperne der var mellem mig og bygningens indgang skulle i mellemtiden vise sig at blive en udfordring.

Hvor der er vilje er der vej, og med hjælp fra både hjælperen, guiden og et utal af frivillige arbejdsomme thailandske mænd, så lykkedes det os at ligge flere ramper i forlængelse af hinanden, så det teoretisk kunne lade sig gøre at komme op over det logistiske stenbjerg som trappen udgjorde.

Med masser af gåpåmod, og kun en lille frygt for at dø, så kastede vi os ud i en kombination af skub af stol og fastholdelse af de ramper som stolen skulle op ad. Det gik rigtig fint, INDTIL KONGEN KOM KØRENDE, for i Thailand er kærligheden til monarkiet lige lidt mere tydeligt, end man kender det her hjemmefra.

Traditionen tro gør man honnør når kongen er i nærheden, men det betyder jo så også at alle mand (undtagen min hjælper) på en og samme tid gav slip på både kørestol og ramper, for at fejre hans kongelige højheds tilstedeværelse. Stolen gled bagud, ramperne fulgte med, og var der gået mere end 5 sekunder yderligere, så havde jeg med statsgaranti lignet noget, der selv havde været i ringen med en thaiboxer.

Heldigvis vågnede myretuen op igen, og nu var der endnu flere, som ville hjælpe til (tror godt selv de kunne se, at det var skræmmende tæt på at gå meget meget galt) og i fællesskab fik de nærmest båret stol og mig op ad trappen og det hele endte uden brækkede knogler og blå mærker.

Jeg siger tak til de flinke thailændere for deres hjælp og ”opmærksomhed”, men mest af alt så siger jeg tak til min hjælper, som i en kort stund var mellem mig og en smertefuld ferie.